Keep track of the route on your mobile.

Search routes and use your favorites on the go.

Find vej på ladcykel

Over 4 years ago

I Bike CPH ruteplanneren kan nu beregne den bedste rute for dig, der kører på ladcykel.

Livet som ladcyklist er ikke altid let – cykelstierne er ikke 3 meter brede alle steder byen og en uventet vejbom kan resulterer i en omvej og forsinkelse. Samtidig har alle andre trafikanter en mening, om hvor meget plads du og din ladcykel optager i byrummet. Men sagen er, at ladcyklen gør livet nemmere for rigtig mange københavnere – om det er til fragt af materialer, hunde, venner eller børn så udgør den for mange en god erstatning for bilen.

Derfor vil vi gerne give et kærligt rygstød til de mange københavnere på og i ladcyklerne. Med et simpelt tryk giver ruteplanneren dig en ladcykelvenlig rute, som fører dig uden om trapper, bomme og brosten og samtidig anvendes der en anden cykelhastighed, så rejsetiden er mere realistisk for ladcykler.

Så find vej på din ladcykel http://www.ibikecph.dk/ og fortæl os meget gerne, hvad du synes. Har vi overset en vejbom på kortet? Eller hvad mener du ladcykelfunktionen bør tage højde for? www.ibikecph/feedback.

God tur!

Comments

Thomas Grinderslev

Thomas Grinderslev, ago

Findes klistermærket på billedet i den virkelige verden, så jeg kan sætte det på min ladcykel?